Yoga og thai yoga massage på Amagerstrand

Prøv et yogahold hos Underground Yoga

UDSOLGT Power retreat yoga og KO8 I Spanien

121
0

Power Retreat i Spanien – en uge med yoga, fællesskab og KO8 styrketræning.
Udrejse den 16. september 2019 – Hjemrejse den 23. september 2019

Er du til træning, yoga, fællesskab, grin&latter i det skønne Spanien?
Vi vil gerne tilbyde dig en uges aktiv ferie, hvor du både er en del af et hyggeligt træningsfællesskab og hvor du har tid på egen hånd.
Ejsa fra Underground Yoga og Anne-Mette fra Hariken.dk er gået sammen om at tilbyde dig en uges retreat i Smukke Torrevieja, som ligger omkring 50 kilometer syd for Alicante by.

Boligen ligger i området La mata med skøn udsigt og direkte adgang ned til stranden Der er et skønt ude område, hvor vi vil dyrke yoga og træning og hvor du kan slappe af.
Torrevieja er en kystby syd for provinsen Alicante. Byens centrum er et internationalt mødested omgivet af barer og restauranter, som indbyder til at holde en pause efter en gåtur forbi byens mest interessante steder som kirken ‘iglesia de la Inmaculada Concepción’ og det karakteristiske torv.
Blot nogle få gader væk ligger byens hyggelige havn.

De fantastiske naturomgivelser og det underholdende selskabsliv har gjort Torrevieja til et af de mest populære steder på middelhavskysten

De nærmeste lufthavne findes i Murcia, der ligger 24 km derfra, og Alicante, der er 36 km væk.

Torrevieja ligger i et område af stor landskabsmæssig og økologisk værdi tæt ved Middelhavet, omgivet af golfbaner og nær det enestående naturreservat ‘lagunas de La Mata y Torrevieja’.
Nord for byen ligger Playa de la Mata, som er Torreviejas største strand med mange vidtstrakte klitter og gennemsigtigt vand.
Aquopolis Torrevieja Water Park ligger 4 km fra boligen og Habaneras Torrevieja Shopping Centre 5 km.

Undervisning
Der vil dagligt være både Yoga undervisning samt styrke- og konditions træning. Undervisningen vil være tilrettelagt så alle kan deltage. Der vil være 2 foredrag i løbet af ugen om bevægelse/træning i relation til forebyggelse af livsstilsygdomme
Hvad gør motion ved vores krop og hvorfor er det vigtigt? (af Anne-Mette)
Hvorfor er yoga ikke gymnastik? (af Ejsa)

Et dagligt program kunne se så ledes ud:
Kl 8.00 – 9.30 Yoga
10 – 11 Fælles morgenmad og oprydning
11.00 – 17.00 Fritid, vandreture, afslapning, byture, frokost ect.

17.00 – 18.00 Ko8 styrketræning efterfulgt af udstrækning
19.30 – 20.30 aftensmad og fælles oprydning

Dag 2
8 – 8.30 Løb/gåtur
8.30 – 9.30 KO8 styrketræning samt udstrækning
10 – 11 fælles Morgenmad og oprydning
11 – 17 Fritid
17 – 18.30 Yoga
19.30 – 20.30 Aftensmad

ANKOMST:
Mandag d 16 september, check ind mellem kl.16 og 18 (Senere ind-tjek kun efter aftale)
Ved ind-tjek tildeles værelser.

Aftensmaden og intro kl. 19.30
OBS: Der er ikke forplejning i indtjeknings tidspunktet

AFREJSE:
Mandag d 23 september, check ud senest kl.11
Morgenmad serveres mellem kl. 7.30 – 8.30.

TRANSFER:
Du flyver til Alicante lufthavn (Billet koster ca. 1.000 kr.)
Bus fra Alicante lufthavn

Vi kan anbefale at du lejer bil gennem Brian Nielsen, da vi har de bedste erfaringer med selskabet. www.briannielsengolf.dk. (VED IKKE OM HAN LEJER BILER UD HER)

UNDERVISNING:

YOGA:
Yoga timerne guides af Ejsa. Vi arbejder her med temaer baseret på ?
Hatha mix

Er en lækker blanding af at bevæge dig til åndedrættet, holde stillingerne statisk, nørde alignment, vende blikket indad, få sved på panden, pulsen op, bruge og forøge din styrke. Stillingerne er designet til åbne kanalerne i kroppen og fjerne blokeringer, bland andet i rygsøjlen så energien(prana) kan flyde frit.
Vi bygger stille og roligt stillinger og udfordringerne op i et tempo hvor alle kan være med, lige meget om du har prøvet yoga før eller ej. Du vil mærke din krop, finde muskler der har været gemt og glemt, strække kroppen i forbindelse med åndedrættet og altid slutte af med afspænding, enten guidet eller i stilhed.

Hver time afsluttes med længere stræk, lige præcist der hvor din krop sukker efter opmærksomhed.

KO8 styrketræning samt konditions træning
KO8 er et træningsredskab som både har faste og elastiske remme. Vi har derfor mulighed for både at træne med egen kropsvægt som belastning, samt elastisk belastning op til 36 kg. Vi træner sammen hver dag, og træningen er planlagt så den er afstemt med din daglige yoga træning.

Der vil også være planlagt et par valgfrie morgen løbe/gå-ture ved stranden. Uanset om du er nybegynder eller er i form, kan du deltage i alle træningsformerne.

MAD:
MORGENMAD:
Består af brød, yoghurt, havregryn/grød, æg, frugt, juice, kaffe, the mm.

FROKOST:
Er selv betalende – der er rig mulighed for cafe besøg eller hente hjem og nyde i haven.

AFTENSMAD:
For at gøre dette retreat prismæssigt tilgængeligt for alle, vil aftensmaden være på karma basis. Alt efter antal deltagere, vil du derfor have en eller to ugentlig madlavnings dage, sammen med 2-3 andre deltagere. Det er en skøn mulighed for at skabe bånd imellem deltagerne, og Ejsa har i forrige retreats haft stor succes med dette. Der vil være handlet ind, og i får udleveret opskrifter, som i sammen skal tilberede og servere for de andre deltagere. Nemme og tilgængelige opskrifter for alle. Der vil blive serveret et glas vin til aftensmaden.

Lørdag aften hjælpes vi alle til en lækker middag, BBQ. og der vil være dans og hygge.

BETALING OG PRIS:

OPHOLDET INKLUDERER:
– Ophold i vores skønne villa
7 overnatninger
6 fulde dage
7 x morgenmad
7 X aftensmad (lørdag grill)
– Snack, frugt te mm
– 6 x yoga
– 6 x KO8 styrketræning samt egen kropsvægt
– Løb på udvalgte dage
– 2 x Foredrag
– Sengetøj og håndklæder
– Slutrengøring
Internet
Vaskemaskine
Gratis parkering

PRIS:

– Pris inkl. ovenstående, pr person i delt værelse kr. 7.100.- min 8 deltagere max 11.
– Er medlem af rejsegarantifonden reg. Nr. 2964.

OPHOLDET INKLUDERER IKKE:
– Fly
– Forsikring
– Transfer
– Frokost
Du skal huske en Yoga måtte og du skal selv have den udleverede KO8 i din kuffert.
VIGTIG VIDEN
For at sikre dig plads på dette retreat skal vi bede om et depositum på 2.000 kr. i depositum ved tilmelding (depositum refunderes ikke.)
Restbeløbet på 5.100 indbetales senest den 1. juli 2019. Efter fuld betaling, er det ikke muligt at annullere opholdet. (Det er dog muligt at give din plads videre, husk dog at informere herom)

Vi skal være minimum 8 deltagere og der er plads til max 11. Tilmelding og fordeling af værelser er efter først til mølle princippet.

Betaling
Betaling af depositum eller det fulde beløb for skal ske til:
Underground Yoga.
Reg. 0106
Konto nr. 8982553084.
Tekst – Torrevieja 2019

Ønsker du at dele betalingen op, er dette også en mulihed.
Kontakt
ejsa@underground-yoga.dk

Værelse fordeling
3 soveværelser med dobbeltseng, 3 soveværelser med enkelt seng, 1 værelse med en enkelt seng.

Du vil komme til at dele værelse med andre, så hvis du rejser med en eller flere, som du gerne vil dele med, så lad os endelig vide det.

Forsikring:
Du står selv for rejseforsikring.
Arrangør fraskriver sig herved ethvert ansvar for eventuelle tab i forbindelse med fx. skader, sygdom, aflysninger mm. Hvis turen bliver aflyst fra udbyders side, får du selvfølgelig hele det indbetalte beløb tilbage.
Flybillet
Da turen kun gennemføres ved min. 8 deltagere anbefales at du venter med at købe flybillet til du har grønt lys.

Alt i alt en lille uge med ro, hygge, en masse sund bevægelse, egen tid og næring til krop og sjæl. ♥

Sommersmil

Anne-Mette og Ejsa

Sorry, the comment form is closed at this time.