Yoga og thai yoga massage på Amagerstrand

Prøv et yogahold hos Underground Yoga

Workshop – From power to yin

31. august, 2018 kl. 18:00 - 20:30

Fuglebækvej 4b · kastrup

From Power to Yin

Alle har vi evnen til at opleve os selv som powerfulde og viljestærke i vores yogapraksis. Men en praksis uden forandring fysisk som mentalt, vil filosofien bag yoga ikke kalde en yogapraksis, men en komfortzone, som ingen nye steder fører os hen. Yogaen ønsker at fører os nye steder hen og derved bevidstgøre krop og sind.

Yin Yang
Yang kender vi som det kraftfulde og maskuline i den indiske filosofi.
Yin yoga er det gemte, stabile og statiske.
Yang på yogamåtten kendetegnes som den fysiske kraft og power.
Yin yoga udøves tæt på gulvet i lange stræk i samarbejde med bindevæv, meridianbaner og organer. Stillingernes længde giver plads til, at du som udøver har muligheden for at gå flere lag dybere i din egen bevidsthed.
Gennem kroppens, sindets og åndedrættets fordybende arbejde, får du muligheden for at sidde på første række til dig selv.
Både Yang og Yin er mere end den fysiske muskulære energi og dybe lange stræk, det er også et indre arbejde i viljen til forandring.

Yin og Yang handler ikke om at give sig 100% på måtten, da dette kan medføre udbrændthed og dermed gør yogaen til endnu et sted hvor du skal præstere.

Yoga handler om viljen til at møde op på måtten igen og igen så muligheden for forandring kan ske. Yoga udføres når vi som udøvere forpligtiger os til vores yogapraksis igen og igen, ikke kun de dage solen skinner, vi har sovet otte timer og føler os ovenpå, nej også de dage hvor det er hårdt, hvor arbejdet har været øv, hvor tristheden fylder, nattesøvnen har været lort og alt bare skriger væk fra noget som kræver vores fulde tilstedeværelse.

Lige præcis der møder og styrker vi vores yang vilje, her er muligheden til forandring, her begynder yogapraksissen, her møder vi op på måtten trods undskyldninger, her lærer vi at føle behag på trods af ubehag, og vi disciplinerer og styrker sind og krop til nye højder. Dette er skridtet til at bygge mere styrke og vilje i sind og krop.

På disse fire workshops vil vi arbejde med bevidstgørelsen af vores Yang og kontakten af vores Yin.
I jagten på den perfekte stilling, den perfekte krop, det perfekte selv, glemmer vi tit hvad yoga handler om, nemlig at lade yogapraksissen møde os der hvor vi er.

Hvad vil det sige at noget er perfekt? Netop målet efter den perfekte meditation, den perfekte krop, det perfekte liv eller whatever du bakser med, kan stå i vejen for yogaens transformative mulighed.

Ofte har vi en tendens til at lade os dominere den side som vi føler os trygge i, men en balanceret yogapraksis bør arbejder med både Yin og Yang energier. På disse workshops får du muligheden for at åbne op for begge sider og måske bliver du hooked på noget der ellers ikke har tiltalt dig.

Kamilla vil lede dig gennem de fysisk hårde yang yogastillingerne, og hjælpe dig til at finde det perfekte i det uperfekte. Du vil blive udfordret og frustreret i avancerede stillinger, smile i kendte, svede, falde, rejse dig, grine, vende blikket indad og finde værdien af at skabe kontakt til dit åndedræt, styrke og vilje.

Fra det svedende og udfordrende yang flow og leg, vil Ejsa lede dig ind i det kraftfulde statiske yin. Her vil stillingerne invitere dig til at komme tættere på gulvet og åbne og vække din yin energi.

Vi slutter af med en dyb afspænding, der måske kan give dig oplevelsen af en autenticitet af hele dig.

De 4 workshops
28/9-2018 kl.18.00-20.30 Power of Balance to Yin
19/10-2018 kl. 18.00-20.30 Power of Warrior to Yin
30/11-2018 kl.18.00-20.30 Power of the Hearth to Yin
Power of the Inversion to Yin (dato kommende)

Sted
Hot Yoga Life Fuglebækvej 4B kastrup.
Pris
pr workshop 350 kr. samlet for alle 4 workshops 1200 kr.

Tilmelding via mobile pay:
Skriv koden: PTY
Ved alle 4 gange skriv PTY ALLE
Ved en gang skriv PTY og datoen
Kamilla Hot Yoga Life: 60805878
Ejsa Underground Yoga: 94288

Bemærk at tilmelding er bindende og at du ikke er tilmeldt før du har betalt via mobile pay eller kontant

Ejsa Andersen og Kamilla Bugge ser frem til at guide og inspirere dig gennem måske nye oplevelser frem til nye erfaringer

Namaste

You need to be logged in in order to be able to register for this event.